Mette Lindstrøm Larsen
.:.MeLLa.dk.:.

.:.Seneste nyt.:.

09/05/2010 23 dage til Roxsane har termin. Hun er godt rund efterhånden, har sat en del yver og begynder at løde op bag til. Alt i alt ser det hele ud til at gå efter planen.
Hun har en del humørsvingninger, i denne uge har det været særligt slemt. Kloge hestevenner siger mig, at det så varer 10-14 dage før føllet kommer, hvilket ville betyde fødsel ca 1½ uge før termin - og det er helt ok med mig. Hun fortjener at komme af med den store mave snart.
Jeg har ikke været på ryggen af hende siden februar, da først sneen forsvandt syntes jeg hun var i så dårlig kondi at gåture og ture som håndhest gav rigelig med udfordring - nu begynder hun efterhånden at have en formkurve, der gør at jeg har overvejet at kravle op, men synes også bare det er lidt meget, så tæt på folingen...
Hun har døjet med lidt ødem under maven og i yveret de seneste 4-5 uger, hvilket naturligvis gav mig lidt bekymringer, særligt da hun begyndte at have en anelse sekret fra yveret, men hverken scanning af moderkagen eller blodprøver siger at der skulle være noget i vejen - så det satser jeg på, at der ikke er. Den seneste uge er ødemerne begyndt at være næsten væk efter 20-30 minutters gåtur i den forårsgrønne skov, så det tager vi som noget positivt :-)

Xantho forsøger jeg at få lidt kondi ind i. Jeg havde håbet på et stævne eller to i foråret, men han har stadig slet ikke kondi til noget der minder om mere end 8-10 km, og så gider jeg altså ikke køre efter det, når vi har 3-4 store skove lige uden for døren. Vi har et par enkelte gange været på opdagelse i dem, der ligger længere væk, og så længe han dårligt kan holde til at gå hjem igen, så tror jeg bare vi fortsætter intervaltræningen. Han er ellers blevet flink til at have sin gamle mor med på slæb ved siden af, selv om jeg ikke er helt sikker på at han fatter, hvorfor vi skal ride så langsomt!

Vi har haft ejendomsmæglere til at vurdere lejligheden, og har besluttet os for at sætte den til salg gennem mægler, efter at et halvt års tid på den blå avis ikke har gjort hverken fra eller til. Der kommer fotograf i den kommende uge, så det varer ikke længe før den kommer på nettet - så må vi jo se hvad der sker. Vi har fået forhandlet os til "solgt eller gratis" - hvilket inddirekte betyder, at mægleren forventer at kunne sælge den inden for et halvt år. Det skulle ikke gøre mig noget!

1. april havde jeg 1 års jubilæum på jobbet - underligt at der allerede er gået et helt år. Det betyder også, at alle "årets gang" tingene ikke kommer helt så meget bag på mig, så det er i virkeligheden ganske positivt.

Sidste weekend i april, omkring St. Bededag, tog vi os en forlænget weekend med 3 overnatninger i Milano i Italien - det var min fødselsdagsgave til Kristian, og i virkeligheden skulle vi have været til Paris, men der var det ikke til at få billige billetter, og så kunne stedet for så vidt være lige meget, det vigtige var at få lidt kvalitetstid sammen, og det fik vi. Det var et par skønne dage, med høj sol og god mad - og laaange gåture, så jeg blev helt træt i fødderne. Bl.a. var vi på Da Vinci museeum og oppe på taget af deres Katedral og spadsere rundt - sikke en udsigt!

28/02/2010 Efter 2½ måned med frost og sne er der noget der tyder på at tøvejret er ved at mene det alvorligt. Jeg håber det holder længe nok til at den sidste halvvåde sne når at forsvinde fuldstændig, for ellers bliver der rigtig farligt at færdes på folden for de kære små!

Roxsane har stort set opgivet bevægelse her i tøvejret, halvsmeltet sne er RIGTIG glat og glatte jernsko, der snart trænger til en udskiftning gør det ikke bedre. Jeg vil ikke presse hende, så længe det indebærer en risiko for hende for at skride ud, men det betyder også, at hun har fået væsentligt mindre motion i løbet af drægtighedens 6-7-8. måned, end jeg havde forventet. Hun er stor efterhånden, maven fylder godt og hænger en del, men derudover er foderstanden for så vidt ved at være ganske fornuftig, særligt efter at jeg fik analyseret wrappen og har brugt en del tid på at tilrettelægge fodringen.
Analysen betød, at jeg har ret godt overblik over hendes mineralindtag, men også at fodringen denne vinter er noget mere besværlig end jeg nogensinde før har prøvet, fordi jeg har flere forskellige bøtter med tilskud af den ene eller den anden art for at balancen skal blive perfekt. Pt. er vi oppe på 3 forskellige pulvere og 2 flydende tilskud, hvoraf B-vitaminet forsvinder så snart hun stabiliserer sin fældning, der nu har været siden starten af januar og betyder, at hun kun har sin underuld tilbage på det meste af kroppen. Det er en underlig måde hun fælder på, men sådan har det været alle de 13 vintre jeg har oplevet med hende, så det tager jeg ikke så tungt.

I morgen er der 3 måneder til forventet folingsdato, det bliver spændende! Jeg skifter imellem at glæde mig helt vildt og være dødnervøs for at der skal ske hende noget undervejs. Forhåbentlig tillader vejret snart, at vi kan forsøge at skabe bare et minimum af en grundkondi, så hun kan klare folingen når den tid kommer.

Jeg havde ellers en legekammerat på hånden til den lille, når den kom ud, idet en bekendt også ventede et enkelt føl efter sin hoppe kun et par uger før Roxsane skal fole, og vi havde aftalt at de så kunne gå på sommergræs sammen, så føllene kunne have glæde af hinanden. Desværre aborterede hendes hoppe i denne uge, så nu har følbabyen mistet sin første bedste-ven før den overhovedet er født - trist, og især synd for Stine - så jeg håber at jeg kan finde en anden mulighed for legekammerat til den lille når den kommer ud, for jeg ville virkelig gerne undgå at den skal gå kun med voksne sådan som Xantho gjorde da han var lille - man har jo lov at rette fejl anden gang man gentager noget!

Xantho laver - præcis som sin mor - for lidt! Dog fik han jo taget skoene af i efteråret og står derfor noget bedre fast end Roxsane, så nogle enkelte ture har vi nået. Her i den forløbne uge er det faktisk begyndt at være lyst så længe, at vi kan nå en ridetur efter arbejde, hvis jeg ellers skynder mig at komme hjemad og vi ikke skal bruge alt for lang tid på at sadle op.
Han taber sig langsomt, men sikkert, den lille tykke pony. Ifølge vægtmålebåndet har han tabt lige knap 25 kg de første 4 uger af slankekuren. Vi fortsætter ufortrødent 4 uger mere! Mindst!
Xantho har haft godt af den grundigt udarbejdede foderplan, og jeg glæder mig over nu at kunne mærke et enkelt ribben uden at skulle lede efter det og 4 mere, hvis jeg graver igennem pelsen. Hans foderplan er blevet justeret efter at han har tabt sig, så nu får han endnu mindre at spise. Vi er nede på 5,5 kg hø dagligt, hvilket piner mig lidt, men det hjælper jo ikke noget, at han bliver så fed!
Den seneste måned har han, efter at jeg læste artikler om kanels fortræffelige egenskaber overfor insulinresistens og sukkersyge, fået kanel i sin mad - om det har nogen effekt i forhold til vægttabet eller om dette udelukkende skyldes et langt mere moderat indtag af hø, er svært at sige - det vil vise sig, når det sidste kanel er brugt op om et par uger, for så tror jeg, at jeg vil prøve at spare det væk i vores tilskudsjungle. Xantho får i forvejen biotin for at styrke hovene samt fosfor i pulverform og zink som flydende tilskud for at afbalancere mangler i mineralerne i foderet - og så begynder han så småt at fælde, så B-vitaminen er også på vej frem...
*Suk* det er besværligt at gå op i fodringen. Kristian var med i stalden i dag og citerede mig for, at hvis man brugte mere end tre slags tilskud burde man overveje et andet grundfoder. Det burde jeg måske også, men lige nu fungerer det - og så må det jo være udgangspunktet!

Øvrig status privat pt:
Solgt lejlighed? Negativ
Overarbejde? Tjjeeeek!
Rider for lidt? Tjeeek!
For sent hjemme/ser Kristian for lidt? Tjek!
Ønsker sig hus på landet? Dobbelt tjek!
Mangler part til at ride Xantho? Tjek - dog har Maj-Britt besøgt os et par gange til super hyggelige ture, hvor Xantho finder alle spiloppperne frem igen!

I morgen - 1. marts - er datoen hvor brændemærkning af heste bliver forbudt i Danmark! Stort! Det er efter min mening noget af det bedste der er blevet besluttet for hestene i Danmark i meget lang tid. Flere af de store avlsforbund er rigtig meget imod, og der er stort røre i Andedammen, men ikke destomindre - god ide!
Brændemærkning er i min optik en gammeldags måde at mærke heste på. Ofte er tallene svære eller umulige at se og ny dansk forskning - som af modstanderne nedgøres, fordi det blev udført som specialestudie, men ikke destomindre var ganske flot og videnskabeligt udført! - viser tydeligt, at det gør langt mere ondt på hesten at blive brændemærket end at blive chippet.

Det, der ofte ikke overvejes af de personer, der kritiserer forbudet, er, at det ikke kun gør ondt lige når det brændende jern sættes på hestens lår men i op til 10 dage bagefter, mens brandsåret læges. Smerten ved at blive stukket med en kæmpe nål for at blive chipmærket er da også til at tage og føle på, men her er der ikke smerte i området i tiden efter mærkningen - selvfølgelig under forudsætning af, at den bliver foretaget renligt så man undgår bylder på injektionsstedet, men dette svarer til forholdsreglerne ved en vaccination.

Netop chippen er det alternativ, der fremover kommer til at blive brugt. Lovændringer der trådte i kraft ved årsskiftet betyder, at alle heste i Danmark i løbet af de næste 2 år skal registreres og udstyres med pas - og at man for at få pas skal være mærket med cifre. Det betyder i praksis at alle heste, der ikke har pas og ikke er brændt med tal, der er tydelige og til at læse, skal chipmærkes.

Både Roxsane og Xantho blev chipmærket for flere år siden, for at blive udelukket fra fødekæden så jeg slipper for at indberette foder og fodertilskud til fødevarestyrrelsen, og så jeg selv kunne give medicin, før jeg blev færdig med studiet.
Xantho blev brændemærket som føl, for det sagde reglerne dengang at han skulle for at få stamtavlen udstedt. Nu skal stamtavlen så veksles til et pas.
Roxsane skal have pas for første gang i sit liv. Jeg er spændt på, om de kan finde ud af at koble hendes registreringsnummer, som hun fik i forbindelse med den første bedækning, for at denne skulle kunne registreres, sammen med resten af hende og et pas, for jeg har aldrig modtaget dokumentation for dette nummer...
Det kommende føl får pas helt automatisk, jeg skal bare lige have det chipmærket først, og det skal det under alle omstændigheder, for det skal ligesom de to andre udelukkes fra konsum for at jeg kan slippe for at have for meget med fødevarestyrelsen at gøre.

.:. Læs resten af min weblog

.:.Nyt nyt og gammelt nyt.:.

24/01/2010 Jeg synes jeg står lidt i stampe for tiden - december og jul gjorde at jeg fik byttet mig til en hel måned uden weekendvagter - og det har så indhentet mig her i januar, hvor ikke jeg synes jeg laver andet end at have vagt. Og weekendvagt betyder at jeg er låst fast i Hillerød, hvor vagtrummet ikke er det mest interessante sted at tilbringe sin tid... Man slapper ikke af på samme måde som derhjemme, heller ikke selv om Kristian er utroligt sød til at komme og besøge mig.
Kort sagt trænger jeg ualmindeligt meget til at vi får solgt lejligheden og flytter et sted hen hvor jeg kan være hjemme mens jeg har vagt - det er jo ikke fordi jeg slider livet af mig selv, denne weekend har der fx indtil nu kun været en eneste køretur!
Så.... hvis nogen kender nogen, der mangler et sted at bo, så få dem lige til at købe vores lejlighed. Opstillingen kan ses på facebook: http://www.facebook.com/home.php?filter=lf#/group.php?gid=119866316530&ref=nf

Nå, men ud over det manglende salg, som ind imellem kan virke uoverskyggende irriterende, så går det rigtig godt!

Julen blev overstået, selv om det var lidt hårdt at skulle nå at besøge 4 familier på rekordtid, og Kristian lagde sig med først influenza og derefter lungebetændelse, hvilket tog det meste af december måned.
Vi endte efter lange overvejelser med at fejre jul hver for sig, jeg hos Far og Mai-Britt, Kristian hos sin mor. Det var en dejlig aften med masser af mad og masser af gaver, 1. juledag hos mormor som det skal være og 2. juledag var vi hos Kristians lillebror.

Jeg havde fri mellem jul og nytår og vagt nytårsaften, hvilket var ganske overkommeligt - et par besøg om eftermiddagen, men ingen opkald hele aftenen, hvor Kristian kom på klinikken og lavede lækker mad til mig, det var dejligt! Meningen var at han skulle være taget til København i løbet af aftenen, men det endte med at han blev lige til dagen efter.

3. januar blev Kristian 30 år - gamle mand - og vi fejrede det med børnefødselsdag med hotdogs og røde sodavand for hans venner - det var smadder hyggeligt!

Den følgende uge havde vi fri begge to og oprindeligt havde vi snakket om en tur til Paris, men den blev udskudt, da Kristian blev syg og vi ikke fik bestilt billetter i tide - så endte det med at blive dyrt, og vi endte med at tage i Moster og Mogens's sommerhus på Reersø i stedet - og godt det samme at vi ikke tog længere, for så lagde jeg mig hele ugen med halsbetændelse!

Begge heste er kommet på slankekur! Eller Roxsane er ikke på rigtig kur, hun har jo føl i maven, jeg forsøger bare at begrænse vægtøgningen lidt, for det er gået lidt hurtigere med at blive stor end jeg ville foretrække. Xantho derimod er ved at være så fed at det er sundhedsskadeligt, og der må ske noget ganske drastisk! Kombinationen af en måned med sne og deraffølgende meget begrænset motion og så fri adgang til godt hø var mere end hvad han kunne klare! Jeg har fået lavet analyse på høet og det viste sig, at alt det hø han kan spise på et døgn dækker hans daglige energibehov med 2,5-3 gange det han behøver - så tror da pokker at dyret bliver fedt! Han er kommet på rationering og afmålte mængder samt et seriøst forsøg på daglig motion, der ender på 4-6 gange ugentligt, men det er da bedre end ingenting... Om det hjælper ved jeg ikke helt endnu, der er foreløbigt gået 1½ uge, og han er gået fra at være panisk sulten til at have vænnet sig til og accepteret den nye kur, så nu tror jeg bare han er almindeligt madglad sådan som han nu engang er...

22/11/2009 Der er nogen der siger, at jeg er blevet sløv til at holde min hjemmeside opdateret - det forstår jeg ikke, det er da kun 5 måneder siden sidst, og der er da ikke sket det store - eller jo, måske ;-)

Først og fremmest, så kom jeg hjem for et par uger siden, træt og beskidt, til et hus fuldt af stearinlys og søde, romantiske Kristian på knæ - så nu skal vi giftes!!! Dog ikke lige med det samme, der er masser af ting, der skal passes ind og ikke mindst skal der spares sammen, men vi taler om starten af maj 2011.

Lejligheden er sat til salg - vi har valgt at gøre det selv, da ejendomsmæglere viste sig at være urimeligt dyre at have med at gøre, i betragtning af at andelslejligheder ikke rigtig kræver papirarbejdet og at vi efter besked fra advokat sagtens kunne gøre det selv. Den har ligget på nettet et par måneder nu, vi har haft to fremvisninger, men det er den desværre ikke blevet solgt af endnu - alt godt kommer til dem der venter! Så det gør vi så, men det kunne nu stadig være rart at komme lidt ud på landet...

Hestene har hold flyttedag. Ved nærmere eftertanke, og som konsekvens af at lejligheden ikke rigtig solgte sig selv, besluttede jeg at Amager ikke længere var en genvej fra Hillerød til Valby og at hestene måtte et sted hen, hvor jeg kunne besøge dem på vej hjem - og ikke mindst tage ud til dem, når jeg har vagt! Løsningen blev en lille stald i Slangerup, hvor vi flyttede ind i slutningen af september. Jeg har lejet hele stalden som består af 3 bokse og en lille fold, og så er det tanken at leje den 3. boks ud, det er bare ikke helt sket endnu. Stalden ligger klods op af skoven, så det er skønt!
Hestene virker til at være faldet godt til og hygger sig som altid i hinandens selskab.
folden er for lille til at levere græs, når vi når sommeren. Der er stadig grønt på nuværende tidspunkt, men vi ender nok med at måtte finde en sommergræsfold et par måneder, når Roxsane har folet - sikkert heller ikke nogen dum idé, hvis vi kan finde et sted med andre føl, babyen kan lege med!

Roxsane er i fol - hele den historie blev lidt speciel, for da hun var kommet hjem fra hingsten viste det sig efter en lille uges tid, at hun "tissede baglæns" og havde livmoderen fuld af urin som konsekvens af bedækningen. Så blev hun skyllet ren, men dette foregik lige på det tidspunkt, hvor fosteret skulle komme ned i livmoderen og sætte sig fast. Hun kom senere på klinikken, for at blive insemineret, men kom aldrig i brunst, og pludselig opdagede vi på scanningerne, at hun alligevel var i fol! Den eneste sandsynlige forklaring er, at hun har haft en uregelmæssig sekundær ægløsning, hvor noget af sæden stadig har været levende 8-10 dage efter sidste bedækning, og at det er dette hun er blevet i fol af. Utroligt, men ikke umuligt. Hun er stadig i fol og det begynder så småt at kunne ses, jeg synes hun virker tungere end hun gjorde på samme tid sidste gang, men hun er selvfølgelig også ældre...
Føllet har forventet ankomst ca. 1. juni.
Kort efter at vi fandt føllet på scanningerne kom Roxsanes tandbyld tilbage - typisk, når nu det var kriteriet for at hun fik lov at komme i fol. Resultatet blev denne gang, at tanden måtte ud, så i starten af august holdt jeg "Hestens første sygedag" og kørte hende til Anders i Næstved, hvor vi i løbet af nogle timer fik løst det lille problem og fjernet den tand, hvor roden var betændt. Det tog noget tid før hun havde vænnet sig til at tygge udenom det store hul den efterlod, men hun spiser nu problemfrit :-)

Og som om det ikke skulle være nok, om den dejlige gamle dame, så har hun her i weekenden skaffet sig selv en ny omgang bronchitis. Hun har ikke haft anfald siden hun havde det første gang helt tilbage mens vi boede hjemme, men i torsdags havde jeg smidt noget dårligt hø på møddingen. Møddingen ligger desværre i et hjørne og folden og de to brune mente åbenbart ikke at hø sådan skulle gå til spilde, så de havde ædt rub og stub, med det resultat at Roxsane havde lidt problemer med at få vejret. Hun er nu på medicin og har det væsentligt bedre, selv om der stadig er noget mislyd på lungerne - og møddingen er naturligvis blevet hegnet ind!

Xantho slap fra mødet med det dårlige hø med lidt hoste, men virker i øvrigt ok. Han er begyndt at gå uden sko efter at vi er flyttet. Det går ok, men jeg skal have smeden til at se på hans stråler; jeg synes de har efterladt dem i en stand der gør, at de bærer stort set hele hans vægt, og han søger da også uden om ujævnheder og sten, når vi rider. Ingen problemer med asfalt eller græs, men grusveje med sten er ikke noget hit - så vi holder os til græsset og så må smeden lige se at få rettet problemet ;-)

Xantho ønsker sig en part - jeg får redet for lidt selv om de står
tættere på end før, og han kan simpelthen ikke tåle at stå så meget stille som han gør. En ting er, at han bliver fjollet, det kan vi styre, men for et par uger siden stod han også med et ordentlig ødem. Alle blodværdier var normale, så eneste forklaring er, at han har så lav hvilepuls at blodomløbet bliver for langsomt, når han ikke laver noget...

Ellers har meget af efteråret været brugt på rejseaktivitet. I august havde jeg fået muligheden for at præsentere specialet på en stor konference i Canada, det var en meget stor og lidt "uhyggelig" oplevelse. Kristian kom derover på konferencens sidste dag, og så havde vi 10 dages ferie, hvor vi lejede en bil og kørte gennem Rocky Mountains fra Calgary til Vancouver. Rigtig skøn ferie, hvor vi fik vandret en masse, set bjerge og natur og sluttede med et par dages storbyferie. Det var en meget stor oplevelse, og skønt at holde rigtig ferie, hvilket jeg jo ikke har prøvet i årevis, men 16 dage er meget længe at være væk hjemmefra, så det var nu også rart at komme hjem igen!

I september var jeg i England til konference i den engelske hestedyrlægeforening, hvilket præcis som sidste år var en stor og lærerig oplevelse. Her i starten af november stod den på årsmøde i den danske hestedyrlægeforening i noget så eksotisk som Rebild Bakker. Jeg havde til denne lejlighed produceret to posters, en om specialet og en som beskrev den usædvanlige måde Roxsane kom i fol på - begge havde desværre mistet baggrundsbilledet i trykken, hvilket var ret ærgerligt, men det var stadig en hyggelig weekend...

På mors fødselsdag d. 30. oktober blev jeg faster, da Peter og Rikkes baby kom til verden en god uge før planlagt. Det blev en lille dreng, som vi endnu ikke må vide hvad skal hedde, men sød det er han, og jeg har fået lov at være fadder når han skal døbes til februar!

Julen nærmer sig, er der nogen der siger. Jeg arbejder på en ønskeseddel, men må erkende, at jeg er ved at blive gammel og at mine ønsker er enormt kedelige, for ikke at sige ikke-eksisterende. Problemet er nok primært, at vi har flere ting, end vi har plads til i lejligheden og ikke ved, hvad vi kommer til at mangle når vi flytter! Men jeg arbejder på det, der skal nok komme en :)
Julen bliver i år arbejdsfri, det er mere end jeg havde turdet håbe på, så jeg havde egentlig bare bedt om at slippe for juleaften og juledag, men er endt med at have helt fri fra d. 23. december til 4. januar, kun undtaget to døgnsvagt nytårsaften og nytårsdag - hvilket helt sikkert er meget bedre end vagt i julen, så må vi lige se, hvordan nytåret skal fejres...
Julen er heller ikke helt på plads - mulighederne er enten at tage hjem til Far med farmor, Maj-Brit og hendes børn, eller med Kristian til hans mor og søskende. Jeg er lidt splittet, men ikke sikker på om jeg er klar til jul uden familien - det må vi se, der er jo en måned at beslutte sig i endnu...

23/06/2009 Så er det sørme Skt. Hans lige pludselig! Og for andet år i træk ingn bål og hyggelig midsommersang til mig... Sidste år var jeg i England, og der var der jo ligesom ikke så meget Skt.Hans fest. I år har jeg vagt og sidder derfor fast på klinikken i Hillerød. Kristian er i Roskilde og laver festival. Måske, forhåbentlig, kan en god gammel sommertradition genindføres til næste sommer. Jeg kan nu altså godt lide Skt.Hans!

Der er ellers sket ikke så lidt på de sidste par uger selv om det ikke er så længe siden jeg sidst har opdateret. Jeg havde Roxsane med på arbejde for 3. gang for overvågning af hendes tandbyld i forrige uge - og den er fortsat i bedring. Samtidig blev hun scannet med henblik på vurdering af om hun stadig kan få føl - og det mente min chef bestemt ikke der var noget galt i. Scanningerne bekræftede det jeg vidstre, nemlig at hun var på vej i brunst, så dagen efter blev hun kørt til Herfølge, hvor hun fra 14-19. juni er blevet bedækket med Sirius Hippios. Søndag gad hun ikke det mere og så hentede jeg hende igen - nu venter vi til 6. juli hvor hun kan scannes for at se om hun er i fol, og ellers må hun en tur mere ned og more sig.
Håbet er et hoppeføl, der kan fødes hjemme i vores egen stald, som vi forhåbentlig har fået til den tid...

I den forgangne uge har vi for første gang været ude og se på hus/gård. Det udvalgte sted lå mellem Slangerup og Hillerød og var ikke helt skidt, men heller ikke uden fejl. Vi afventer svar på en række spørgsmål fra ejendomsmægleren og så må vi jo se hvadd der sker.
Lejligheden er på vej til at blive sat til salg - det er jo ret afgørende for om vi overhovedet kan flytte, at vi kommer af med den.

Min fødselsdag belv holdt forrige weekend, hvor hele familien over flere omgange var inviteret - det blev en rigtig hyggelig dag. Selve fødselsdagen var jeg på arbejde - vi spiste masser af chokoladekage og da både jeg og Kristian, der havde første dag på festivalpladsen, var sent hjemme blev det kun til lidt god mad og rødvin hjemlig hygge.

Hestene er langt om længe kommet på græs, efter at der er blevet taget hø. De nyder det, og det gør jeg også!

© Mette Lindstrøm Larsen - Real doctors treat more than one species